onsdag den 14. december 2011

WTF! - Wordfeud snyd!

Ca de siste 10 spil Wordfeud jeg har spillet har jeg tabt. Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af at sætte ord sammen eller få points men simpelthen fordi det (og jeg ved godt, det ikke lyder særlig sandsynligt) kan være svært at finde tid til at spille Wordfeud (og skrive blogindlæg for den sags skyld)

Nå, men hvis man er den type der ikke har noget imod at snyde sig til en Wordfeud-sejr, så kan man hente snydehjælp her og her hvis man har en Android telefon og gerne vil have snydehjælpen som app

Hvis man endnu ikke er sprunget med på Wordfeud hypen kan det hentes gratis her til Android og her til Apple

fredag den 9. december 2011

Forbedret kamera

Jeg har et Sony kamera som tager rigtig gode billeder. Og hvad er det så lige der gør, at farverne er bedre på de fotos der tages på det her kamera? Det er bla at kameraet bruger blitzen rigtig godt således, at den automatiske lysmåler har større sandsynlighed for at ramme rigtigt (hvis man ikke bruger blitz og der er store forskelle på lys og skygge risikerer man, at kameraets lysføler tager et gennemsnit der giver nogle lidt fade farver)


App'en Camera Plus bruger på samme måde blitzen på iPhone plus at den har rigtig mange andre smarte features. Jeg har en del kollegaer der bruger den og som er meget glade for den.

Den er gratis og findes til Apple her

torsdag den 8. december 2011

Beats by Dr Dre

Jeg synes, der er meget snak ude i blogverdenen for tiden om høretelfoner, og jeg har da også selv været der og der. Har ude i den virkelige verden luret lidt på Aiaiai og Beats by Dr. Dre men synes altså bare Beats er grimt dyre. Men fede.


Samtidig er jeg ind i mellem faldet over reklamer for HTC telefoner og noget med noget med beats og musik men uden rigtig at fatte sammenhængen. Jeg tænkte umiddelbart, at det bare handlede om noget inde i nye HTC telefoner som sikkert var smart og lækkert at se på men ikke lige noget, jeg pt var på udkig efter.

Nå, men sådan var det så ikke. HTC og Beats by Dr. Dre har simpelthen lavet et samarbejde, hvilket kom frem for så længe siden som i august. Faktisk egentlig ret smart af HTC synes jeg, selvom man måske mere havde forventet, at de selv havde udviklet på deres egne høretelefoner.

Anyways, samarbejdet mellem HTC og Beats går ud på, at man med nogle HTC telefoner får Beats Audio in ear høretelefoner med. Samtidig får man dog også i telefonen noget afspilningsmekanik der skulle gøre musikken ekstra sprød og fyldig og en ren fryd at lytte til.


Det er lige før jeg begynder at overveje, om jeg monstro ikke skulle have en ny telefon med de der Beats høretelefoner - og det er jo nok også lige præcis derhen HTC gerne vil have folk.

Hvis man alligevel er i markedet for en ny telefon var det da i hvert fald værd at tage med i sine overvejelser. HTC Sensation XE med Beats audio kan bla købes i Elgiganten

WiFi finder

Da jeg i 2007 købte en iPod Touch blev jeg bildt ind, at i løbet af no time ville der komme Open WiFi over det hele hvilket jo realiteten betød det revolutionerende, at jeg ville have en lille håndholdt adgang til nettet altid. Det var så bare desværre løgn, hvad jeg blev fortalt den gang. Eller i hvert fald gik det ikke så hurtigt som jeg havde håbet.

Det er dog muligt at opstøve åbne WiFi (hvilket kan være ekstremt praktisk når man er i udlandet og ikke gider en regning på en mio når man kommer hjem igen) og der findes naturligvis en app til det. Den hedder lige ud ad lande vejen: Wifi Finder



Der er ikke så meget bøvl med den app. Man søger bare på hvor man er eller hvor man er interesseret i at vide, om der er WiFi og så kan man se det på kortet. Helt enkelt.

Den er gratis og findes her til Android og her til Apple

onsdag den 7. december 2011

Glemsomhed

Det dumme ved at have travlt og fare rundt som en forvirret flue er, at man glemmer ting (og har svært ved at nå alting og svært ved at træffe beslutninger osv osv). Feks glemmer jeg hele tiden:
  • At undersøge om man egentlig kan sejle fra et sted i Danmark til Newcastle - med henblik på evt fremtidig Bed & Breakfast-biltur rundt i UK
  • At bestille kontaktlinser online
  • At tilføje en stegegaffel til min juleønskeliste - har altid brugt gaffeldelen af et Georg Jensen salatbestik (som jeg fik i firmajulegave engang) som stegegaffel, indtil det for nylig gik op for mig, at sådan behøvede det jo ikke at være. Jeg kunne jo feks ønske mig en stegegaffel i julegave

fredag den 2. december 2011

Er det fredag?

Ind i mellem kan man jo godt blive lidt rundforvirret over dage og datoer (og feks troede min chef  mandag eftermiddag at det var onsdag - så har det været en lidt lang morgen og formiddag) men så er der jo heldigvis hjælpe at hente på internettet

Hvis man vil vide, om det er fredag kan man få svaret her

Hvis man mere er i tvivl om torsdag så er det her det sker

Statistik på sociale medier

I går handlede det om, hvor du skulle poste hvad på de hvilke sociale medier. I dag handler det om, hvor mange andre der også poster på de medier og hvor mange der læser med:

torsdag den 1. december 2011

Vendingmachines med mobilbetaling

Der er så småt kommet gang i mobil-sms-betaling idet mange har fundet ud af at betale bus- og togbilletter med mobilen. Nu er der forsøgsvist sat vendingmachines op med slik og sodavand på fire københavnske S-togsstationer; Vesterport, Østerport, Dybbølsbro og Hellerup, hvor man kan betale med sin mobil. Hvis det viser sig at være en success, vil det blive udbredt til andre stationer.

Det fungerer på den måde, at man sender en sms til 1404 med det beløb man vil købe for samt ID nummret på den maskine man vil købe fra. Kort efter er beløbet trukket på ens mobilregning og beløbet kommunikeret videre til vending maskinen så man kan shoppe det, man havde tænkt sig.

Smart! Jeg har sjældent mønter på mig, og hvis jeg har, er det typisk nogle ret værdiløse mønter og ofte fra andre lande end det land jeg befinder mig i. Er helt klart et Dankortmenneske og nu måske et mobilbetalingsmenneske. For telefonen har jeg i hvert fald altid med