onsdag den 20. juli 2011

Blogskrivning fra smartphone

Der er noget ret dynamisk ved blogs i og med det tit er ikke-professionelle der skriver dem og de kan være meget personlige. Derfor synes jeg også det giver rigtig god mening at kunne blogge når man er på farten.

Den app der hedder Blog Writer Lite giver mulighed for dette og den er gratis. Gratished er naturligvis dejligt men umiddelbart virker app'en også MEGET basic. Feks kan jeg ikke umiddelbart se en mulighed for at uploade fotos til bloggen eller at time indlæg. Men ok, den virker og det skal man jo trods alt ikke kimse af


Det er jo feks rarere at have noget der ikke er specielt avanceret men som man til gengæld kan finde ud af at bruge.

Jeg har en fornemmelse af, at hvis man kan finde ud af at bruge Tumblr så er det fantastisk (screen dumps ser i hvert fald lækre ud). Problemet er bare, at det kan jeg ikke (i hvert fald ikke på den tid jeg gad at bruge på at prøve)

tirsdag den 19. juli 2011

Slut med smøgerne

Denne feature fra Kræftens bekæmpelse () er egentlig gal gammel men jeg syntes den fortjener et par ord alligevel. Det er nemlig ret smart synes jeg, folk der vil stoppe med at ryge kan få lidt motivation med på vejen via sms'er

mandag den 18. juli 2011

KidZui - sikkert at være online for børn

Hvis man har sine bekymringer omkring at lade sine børn fare rundt på nettet, skal man måske overveje at downloade KidZuis web browser og i det hele taget udnytte de ting der ligger på KidZui.com

lørdag den 16. juli 2011

Slå data roaming fra på iPhone

Det kan godt være en bekostelig affære, hvis man på ferien glemmer, at data man har inkluderet i sit mobilabonnement i Danmark koster knaster i udlandet. Flat rate data gælder kun indenfor Danmarks grænser.

Men der ville naturligvis ikke være en løftet pegefinger hvis der ikke også var en løsning på problemet. Man kan enten springe på Abroadband - omend det nok er lidt svært at nå, hvis man ER taget afsted på ferie eller også kan man slå data roaming (dvs up- og download af data) fra. Hvis man ikke har tænkt sig at bruge data i udlandet er det smart, da feks iPhone godt kan ligge og opdatere en hel masse ting (og dermed bruge dyr data) uden man gør noget for det.

For at slå roaming fra går man ind i Indstillinger -> Generelt -> Netværk -> og så slår man 3G, Mobildata og Data-roaming fra

fredag den 15. juli 2011

Hemmelig relationship status

Jeg har en mandlig kollega som er rimelig single og rimelig ærlig. Det giver virkelig nogle interessante tips og insights til singlelivet som jeg aldrig selv har været opmærksom på eller måske bare har glemt.

Hvis man er single eller semi-single kan det her med relationship status på Facebook ind i mellem være en udfordring. Det der med ikke at skrive hverken det ene eller det andet er jo meget nemt, men hvad nu, hvis den person man dater foreslår at man skal være "in a relationship" med dem på Facebook og man ikke selv er helt klar til at annoncere det til hele verden?

Faktisk gør Facebooks privatindstillinger, at man kan slå 2 fluer med ét smæk. Man kan nemlig tilpasse sin relationshipstatus så der kun er én i hele verden (den man er in a relationship med) der kan se ens relationshipstatus - og resten af verden tror man er single eller undecided.



(Det er i øvrigt ikke noget, jeg selv har dyrket - jeg synes faktisk det er et lidt luset trick - men jeg tror, jeg ville have syntes det var meget rart at vide hvis jeg var in a relationship med en jeg var lidt usikker på)

torsdag den 14. juli 2011

Kogebøger på farten

En af mine (andre) hobbies er at lave mad, hvilket jo ikke mindst er spændende når man er under andre himmelstrøg med andre råvarer end dem man har i DK.



Det er ikke altid man synes, det er en lige god idé at tage hele biblioteket af kogebøger med sig i kufferten (men jeg har faktisk fortrudt det mere end én gang - i hvert fald at jeg dog ikke bare havde taget en enkelt kogebog med)


Den slags behøver man heldigvis slet ikke bekymre sig om mere. For nu har man jo sin smartphone, hvor man måske ikke har hele førnævnte kogebogsbibliotek men alligevel kan være rimelig godt med med apps.





onsdag den 13. juli 2011

Konverteringer af e-bøger

Før jeg købte min Kindle havde jeg egentlig ikke gjort mig klart, at 1. der findes andre e-bøger end Kindle (dvs jeg vidste godt, at Barnes and Nobles havde lavet Nook og at man kunne få e-bogslæsnings apps til iPad og andre tablets men jeg havde ikke tænkt over det) og 2. der måske ikke kun fandtes ét e-bogsformat.

Det lader til, at der er et nærmest uendeligt antal e-bogslæsere og et nærmest uendeligt antal e-bogsformater. Bla kører internetboghandlen Saxo i høj grad med formaterne PDF og e-pub, så de danske e-bøger der findes på Saxo kan altså ikke hentes direkte ned på Kindlen.

Men selvfølgelig er der nogle smarte IT-nørder der har tænkt over det og jeg har på lykke og fromme testet et af dem, det der hedder Calibre.





Der er en del videoer af, hvordan man skal konvertere sine bøger, men dem gad jeg ikke se. Det lykkedes alligevel på en eller anden måde at få konverteret en dansk bog i e-pub format til noget der kan bruges i Kindle og få bogen over i Kindlen.

Jeg er egentlig lidt ligeglad med at det virker, så længe programmet er gratis og jeg kan konstatere, at det virker

tirsdag den 12. juli 2011

TDC til TDC app

I stort set alle TDCs mobilabonnementer er der "TDC til TDC", hvilket betyder, at man kan ringe til alle andre TDC mobil kunder (og dem med Erhvervsabonnement og taletidskort fra TDC), hvilket svarer til ca 1,8 mio eller ca hver 4. dansker. (Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det faktisk og der er ikke noget underligt catch omkring opkaldsafgift eller andet i den dur - omend jeg tvivler på, at TDC til TDC gælder i udlandet)

Men hvordan ved man så lige om ens venner tilhører de 1,8 mio? Det kan man feks finde ud af ved at downloade TDC til TDC app'en til sin iPhone eller sin Android smartphone og så tjekker app'en ens telefonbog og markerer hvilke af ens kontakter der har TDC og man derfor ringer og sms'er gratis til. Smart. Meget smart.

mandag den 11. juli 2011

Sure fugle

GeekGirl likes CityGirls indlæg hvor disse sure fugle optræder:

The Kindle has landed!

Jeg bestilte min Kindle lørdag og fredagen efter var den transporteret over Atlanten og i mine hænder. Det synes jeg faktisk ikke var slemt (selvom ventetiden naturligvis var lidt slem)


Jeg må sige, at jeg faktisk synes Kindlen er smartere end jeg lige umiddelbart troede (man bliver altså også lidt snydt af, at den ikke er helt så sexy og flashy og blank og skinnende som almindelige tablets). Den en meget fin at læse på - både inde og ude. Det eneste er dog, at den næsten er for bekvem at holde på. Den er så lille, let og fin og det er helt mærkeligt, når man er vant til at bakse rundt med store, tunge bøger.

Men det kunne helt sikkert godt være ægte kærlighed, det her.

For tiden tænker jeg alt ind i hvor meget det fylder i kufferten og om man kan bruge det på stranden, og mht kufferten er Kindlen helt sikkert et hit. Jeg tror også den vil fungere super på stranden men har stadig solcreme- og sandtesten til gode.



Under normale omstændigheder vil jeg på et tidspunkt på stranden blive træt af at ligge 1. på ryggen med bog op foran ansigtet så den skygger for solen eller 2. på maven med bogen foran mig. Med Kindlen bliver alle andre stillinger også mulige. Hvis jeg bliver træt af at glo på bogstaverne kan jeg bare sætte høretelfoner til Kindlen og så er der en venlig dame eller mand der (lidt metallisk godt nok) læser bogen op for mig. Det synes jeg saftsuseme er smart!



Jeg synes også det er dødsmart (og betænksomt overfor folk med dårligt syn) at man selv kan bestemme bogstavsstørrelsen på skriften.

Jeg var i den vildfarelse, at man stort set kun kunne købe e-bøger på engelsk (og det var sådan set også OK), og så var det dejligt at opdage, at der i Kindlen er lagt "Oxford Dictionary of English" og "The New Oxford American Dictionary" ind. At slå et ord op er supernemt ved hjælp af curseren og så ses ordforklaringen i to sætninger nederst. Hvis det ikke er tilstrækkeligt klikker man bare og får den udviddede forklaring. Det er også meget let at komme tilbage til den side man var ved at læse. Det er bare at klikke på "Back" knappen.

Jeg kunne ikke se andet end, at man godt ville kunne planlægge sig ud af at nøjes med WiFi-modellen (min kæreste har en iPad med 3G som vist aldrig har været i brug - han bruger kun WiFi), så det er den jeg har og det fungerer super. Jeg ved jo godt, at sådan noget med teknik og computere kan gå ret stærkt men jeg var alligevel imponeret over, hvor superhurtigt det går at downloade en bog (vi taler meget få sekunder og flere hundrede sider)

Det går supernemt at downloade bøger fra Amazon men man kan faktisk også downloade bøger på dansk fra bl.a. Saxo. Det vender vi tilbage til senere

lørdag den 9. juli 2011

Truede ord og hjælp fra en uventet kant

Jeg sagde SEJT og FEDT 20 gange i går da min veninde viste mig denne app, men i virkeligheden skulle jeg nok have sagt "Hvilken kalas!" eller "Hvor er det storslået!"

Sagen er, at 43 ord bliver brugt så sjældent, at man overvejer at fjerne dem fra Retskrivningsordbogen. Jeg har personligt overvejet, om det kan være fordi de ord ikke er med i telefonordbøger eller i Office pakkens ordbøger.

Men nu er der altså kommet hjælp fra en uventet kant i form af...ta taaaa...en app.
App'en er helt enkelt en liste over de truede ord (med forklaring hvilket der godt kan være behov for ind i mellem) og hver dag modtager man en sms med et truet ord som man opfordres til at bruge mindst én gang mundligt og én gang skriftligt den dag.

For mit vedkommende skal jeg i dag ideligt bruge ordet "Idelig". Her er det så, at jeg faktisk kommer lidt til kort rent mundligt, fordi jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvor man skal ligge trykket i det ord så foreløbig har jeg kun opnået den skriftlige kvote.

App'en er gratis og fås til iPhone her og til Android Market her

torsdag den 7. juli 2011

Google+ vs. Facebook

Jeg har været inde på det tidligere men hermed lidt mere nyt om Googles nye sociale tjeneste, Google Plus

GeekGirl likes Mobil.nu's app test af Google+ og Facebook

Gratis lydbøger på DR

Jeg synes godt det kan være lidt bøvlet at være på stranden og feriere og læse bøger samtidig. Det er ellers to meget dejlige ting, så det er lidt en skam hvis man ikke kan kombinere dem. Jeg har dog fundet ud af, at lydbøger gør det hele lidt lettere; her er man ikke besværet af at få solen i øjnene og blive træt i armene af at holde bogen eller kun blive brun på ryggen fordi man ligger på maven og læser.

Jeg troede, at bøger på lyd kostede penge ligesom bøger på papir gør (i hvert fald hvis de er nye) men DR har lagt gratis lydbøger ud til fri afbenyttelse. Og så er det jo nærmest bare at gå i gang.

tirsdag den 5. juli 2011

Googles Goggles

Jeg har tidligere skrevet om Googles Goggles men det er simpelthen en app der fortjener et helt indlæg for sig. ISÆR i disse ferie-og-rejse-tider.

For ja, man er da lidt ignorant ind i mellem og har ikke altid lige reaserchet samtlige slotte og historiske bygninger på den destination, hvor man ender.



Men så kan man jo bare have verdens bedste app i form af Google Goggles. Det den kan og det den gør er så typisk google-smart og simpelt og hurtigt. Man tager et foto af eksempelvis Empire State Building (eller måske noget andet og lidt mindre kendt) med Goggles, og så scanner app'en simpelthen hele internettet for billeder der matcher det foto og kommer tilbage med al den information den kan skrabe sammen på internettet om det der er på fotoet. Og det virker sgu! Lynhurtigt!

Google har selv lavet en ret nørdet film om det:

Baby alarm app

Så vidt jeg er orienteret er baby alarmer en ting man som nybagte forældre godt kan komme til at smide rigtig mange (i hvert fald når man tager i betragtning at der er tale om en slags walkie talkie og man i øvrigt kan få en 18 krs app der kan det samme) penge efter. Og det gør man med glæde og gerne da det jo gælder ens yndligsbarn i hele verden.

Men hvis man godt gider spare nogle hundrede kroner og ikke har noget imod at reducere antallet af tekniske devices derhjemme, så kunne man jo overveje en Baby Alert App til sin telefon i stedet for baby walkie talkie.


App'en virker på den måde, at man indstiller det ønskede sensitivity niveau og det nummer telefonen skal ringe til, hvis barnet vågner. Telefonen (en iPhone) ligger så i nærheden af barnet, og hvis det registrerer lyde fra barnet ringes der op til det angivne nummer (som ikke behøver at være en iPhone). Fordelen i forhold til almindelige baby alarmer er, at rækkevidde naturligvis er meget lang - det eneste der kræves er bare, at man har mobildækning!

Hvis man ikke selv gider fare ud til barnet og synge en godnatsang kan man optage sangen på forhånd og lade telefonen afspille den.


Der må være en hel del app-udviklere der er mere end almindeligt glade for opsamling af data og statistik. I hvert fald virker det nærmest som om det ikke er en rigtig app, hvis den ikke kan opsamle data og lave statistik over det. Så det kan denne app naturligvis også.

mandag den 4. juli 2011

Vind et 42" LG Cinema 3D tv

GeekGirl likes Elektronista's konkurrence om at vinde et 42 tommer LG Cinema 3D-TV

Så let kan det gøres

Når man får en besked i sin inbox om, at Amazon har  gratis levering på bl.a. forskellige former for teknik grej




























Så er det lige akkurat det lille bitte skub man skal have for at bestille en Kindle (også selvom den faktisk ikke var med i det her tilbud)

Skrid blodtørstige, irriterende myg!

Forleden var der et indslag i Go Morgen Danmark om myg, hvor det blev fortalt, at der kommer ekstra mange myg i år (man kan dog håbe på, at en del af myggene er druknet i de sidste par dages skybrud) og at  de fleste myggesalver der er tilladt i Danmark faktisk ikke rigtig virker.



Hvad gør man så når man nærmest er en levende myggemagnet der ikke ligefrem er fan af kløende stik? Man kommer i tanker om, at der er noget med, at der er nogle lyde myg ikke bryder sig om.

Åbenbart er det sådan med myg, at det kun er befrugtede hun-myg der stikker (hmm, var overbevist om, at ALLE myg var nogle blodtørstige sataner men det er åbenbart kun dem af mit eget køn der er det) og så snart en hun-myg er blevet befrugtet søger den væk fra han-myg. Derfor er det muligt at jage de stikkende hun-myg væk ved at lyde lige som en han-myg. Eller alternativt investere i et apparat der kan sige som en han-myg.


Firmaet Ecostyle er leveringsdygtige i apparaturer der kan sige som han-myg. Både af den stationære slags der kan sættes i stikkontakten og af den mobil slags som man kan have på sig når man færdes udendørs i myggeterritorier



Ecostyle siger de om myg og deres Silverline Mygfri:  Mygfri Mobil har en lyd, der har samme frekvens som en hanmyg og de stikkende, befrugtede hunmyg vil automatisk søge væk derfra. Det kan stadig sværme myg rundt, men de sætter sig ikke og stikker, og man slipper dermed for de generende myggestik.

fredag den 1. juli 2011

For godt til at være sandt

Jeg drømmer* om en YSL Palais i blå ruskind i str 36. Det er en sko der står i lige knap 4000 kr og prisen er sjældent til forhandling (i hvert fald ikke hvis det er en nogenlunde normal farve og der er mere end ét par tilbage og det ene par ikke er i str 45)

Derfor var det også med ret stor mistro jeg kiggede på http://www.christianlouboutinsdanmark.info. Her kan man nemlig købe mange, mange forskellige designersko til en rørende (og underligt skæv) pris. Helt urealistisk lav pris! Når man går hjemmesiden nærmere efter i sømmene virker det også underligt, at de har nøjagtigt 99 par sko på lager af hver slags. Uanset hvor man kiggede, så havde de skoene i alle farver og størrelser







Helt håbløst bliver det, når man tjekker deres "Om os" ud og læser om købsbetingelser. Allerbedste Google Translate stil! (Google translate har virkelig åbnet for translinguale online fuskerier!) I virkeligheden er det ikke underligt at et site som dette dukker op når man tænker på, hvor meget hype der har været om Christian Louboutin sko de seneste par år og om den C.L butik der er åbnet i København. Så MÅ der næsten komme nogle forsøg på at lokke penge og information ud af folk med ekstremt gode tilbud.

Men altså! Det er med online skopushere som med alt andet: Hvis det virker som om det er for godt til at være sandt så er det det sandsynligvis også. Og jeg tror i hvert fald ikke på det her site!

*Jeg drømmer også lidt om en sort Giuseppe Zanotti sko jeg så i Stockholm. Jeg maste næsen flad mod ruden for at beundre den: en sko i lige min størrelse og nedsat med 70% (der var kun det ene par tilbage i str 35,5) - og så holdt de slamberter lukket hele weekenden!

Online nej-siger

Efter nogle meget lange uger på arbejde og privat er det så småt gået op for mig, hvad der menes med, at man er nødt til at sige nej. I hvert fald hvis man vil udgå stress og udbrændthed.

Jeg troede egentlig det handlede om at kunne sige NEJ til at rydde op, NEJ til kedelige opgaver ens chef pressede ned i halsen på en, NEJ til kedelige familiesammenkomster, NEJ til pligtopfyldende at bage feriekage osv osv.

Det gør det selvfølgelig også lidt, men jeg tror desværre også det handler lidt om at sige NEJ til at tage på weekendtur til Stockholm lørdag morgen kl 6 når man har arbejdet til langt ud på aftenen hele ugen, NEJ til  dødhamrendespændende og muligvis karrierefremmende møde (der helt sikkert kaster vældig meget arbejde af sig) og i stedet udføre de 7000 andre opgaver der hænger, NEJ til middag med søde gamle veninder fordi man næsten ikke kan hænge sammen og den slags andre ikke så sjove NEJ'er.

Tænk at skulle gå glip af noget sjovt og spændende! Det er da næsten ikke til at holde ud! Men ind i mellem er det jo alligevel det, den kloge må gøre.

Den ikke helt så kloge, der ikke altid kan finde ud af at sige NEJ kan spørge Jakob som ind i mellem siger NEJ

Men som også ind i mellem giver en lov til at være med til det sjove.